Startside

onsdag den 5. oktober 2011

"So kids, play some golf!"

Torsdag
Årh! Hedeslag. I dag var det så varmt at der var en der faldt om i idræt, og det er ret sikkert det ikke var fordi han var fysisk udmattet, da vi spiller golf pt. Nej det var bare varmt!
Engelsk er meget nemt!! Og vores lærer kalder os hele tiden kids: ”So, kids! Good job!” – føler mig som en hund? Men vi har om immigration, og det er meget hyggeligt bare lidt kedeligt. Men så er jeg da sikret at få gode karakterer i mindst ét af fagene (to hvis man også tæller engelsk litteratur med, haha).
Det er lidt sjovt at have golf i skolen, da det er noget man ikke er vant til at have. Desværre gør det det bare ikke mere spændende af den grund! Position, sigt, skyd, skyd 20 gange, samle boldene ind, gør det hele en gang til. Ej, så foretrækker jeg ’almindelig’ idræt. Men i det mindste har jeg forbedret mig. Den første time kunne jeg ikke ramme, og nu rammer jeg skam alle!

Fredag
Fredag morgen er rigtig god! Jeg starter nemlig med at have 3 timers praktisk Arts Plastiques, hvor man ellers bare sidder og tegner, maler etc. Så det er lige til at overskue når man møder om morgenen. I dag fik jeg også stor ros af min lærer, da han kom forbi og så hvad jeg var i gang med, kunne høre et ”woow!” bag mig – og som altid når han ser mig lave noget, vil han have mig til at lave det større, på et større papir! (det orker jeg bare ikke) 
Men der er en sød søster der kan glæde sig til et pænt kort på sin fødselsdag… hæhæh. Og jeg siger ikke hvem!

Men havde mange fritimer, hvor jeg blandt snakkede med Antoine (en af mine busvenner), som introducerede mig for CineClub. Det er en biografklub for skolens elever, hvor der hver anden onsdag vises en gammel film, både fransk, amerikansk osv. Nu får vi at se om det er noget jeg skal med til. Kan godt lide princippet, men er ikke en af de personer der er helt vild med gamle film og det foregår fra kl 19 til 22 (fordi man også skal diskutere filmen bagefter?!), så ved ikke helt. Måske en gang imellem.  

0 kommentarer:

Send en kommentar