Så er det rigtig blevet hverdag, og dagene går stille og rolig frem af mod jul (yay!). Jeg er i skole hele dagen (det er kulsort på vej i skole og endda på vej hjem med bussen kl 18.15!), så det er lidt trist – bliver endda nød til at låne Marines gule sikkerhedsvest (det er en regel hun skal have den på når hun går ind i sin bus – hahahha.) og Emmanuels pandelampe når jeg skal ud at løbe! Føler mig helt som en globetrotter J
Ellers er jeg begyndt at få karakterer i skolen for det her første trimester, og det er lidt spøjst! Haha. For klarer mig ikke så dårligt – relativt set.. – da jeg lå lige på grænsen til at dumpe i en fransktest om franske forfatter og tidsperioder (men! Hvordan skal jeg vide at ’biblen’ for klassismen er: ”L’Art poétique de Boileau”?, blev glad da jeg i det mindste havde næsten 3 ud af 10 rigtige svar, haha!) men får maximum i engelsk! Blev dog mest glad for min karakter i fysik, hvor jeg fik 16/20 som svarer cirka til 10, og det var altså en test på fransk, hvor jeg svarede på fransk! Så lidt fedt J
Jeg har også været en del i biografen her på det sidste og på onsdag skal jeg ind og se ’Intouchables’ med min værtsfamilie – hele Frankrig snakker om den film, og ALLE (ja alle) skal ind og se den eller har været. Måske også derfor de to gange vi prøvede i weekenden at se den, var der fuldstændigt udsolgt! såe, tredje gang lykkens gang.
![]() |
Hvis den kommer til Danmark skal I helt klart tage ind og se den! |
Så også ’The Artist’ for et par uger siden – en film uden tale, som udspiller sig i 30’erne og sågar i sort/hvid. Jeg var lidt skeptisk, men havde kun hørt godt om den, så måtte jo se den J Og det viste sig jo at være sandt! Den var rigtig god, også især fordi man ikke er vant til at se film på den måde – så en anderledes og positiv oplevelse, takket være de gode skuespiller!
Vidste I egentlig at tv-kanaler ikke må vise ’rigtige’ spillefilm i tv’et om lørdagen? Altså kun film og serier tv-stationen har lavet. Fordi det skal tvinge folk til at gå mere i biografen og teatret! Så kan man godt mærke at Frankrig går mere op i det kulturelle end i DK.
I sidste weekend var jeg over ved en af Marines veninder, Manon, hvor vi overnattede - dansede Just Dance, så film og spiste alt for meget slik! Rigtig hyggeligt :-)
I sidste weekend var jeg over ved en af Marines veninder, Manon, hvor vi overnattede - dansede Just Dance, så film og spiste alt for meget slik! Rigtig hyggeligt :-)
Nu begynder jeg bare at glæde mig til jul, hvor jeg planlægger at lave julehjerter, småkager og alt den slags! Haha. Min familie slipper ikke udenom at blive introduceret til nogle af de danske juletraditioner – men jeg tror nu heller ikke de har noget imod det ;)
Jeg håber I alle har det godt derhjemme!
Bisous Mie
Ps. Er for resten tilmeldt en tur med PIE til sydfrankrig til april! Juhuuu. Og ikke nok med det så skal jeg også til London med min klasse i starten af maj! Det er ret fedt J Tror mit forår kommer til at gå rigtig stærkt! (ikke at det ikke gør det i forvejen – i lørdags har jeg allerede været her 3 måneder!)