Startside

søndag den 25. september 2011

Fødselsdag med kanelsnegle!

Igår var jeg til fødselsdag ved Sara, som bor i Clisson (en meeeget smuk by, med gamle slotte, små gader, restauranter osv.). Det var virkelig en hyggelig aften! Vi var kun piger, 9 styks, der ellers bare snakkede, lavede og spiste tortillas, lyttede til musik og dansede JustDance på Wii'en.
Selvom det stadig er svært at være med i samtaler når der er mange involveret, så synes jeg at jeg fik snakket meget igår og ikke mindst forstod jeg størstedelen! Så det er vildt godt at det går fremad, jeg har også fået ros for mit franske både af min værtsfamilie, min områderepræsentant (havde besøg af hende fredag aften - forresten fortalte hun mig at en anden pige fra Canada, som går på en anden Lycée i samme by som mig, er rejst tilbage efter 3 uger hos sin værtsfamilie!! Wow. Jeg var helt chokeret, hvordan man kan beslutte sig for at noget er så vanvittigt galt allerede efter 3 uger? men, godt det ikke er mig - her går alting godt ;) )

Men billeder siger jo mere end ord, så i får lige et par stykker fra vores hyggelige aften:
Jeg lavede kanelsnegle! Og de var aldeles vellykket :-)

Saras køkken, som jeg synes var så fedt jeg blev nød til at tage et billede af det. 

Sara :) 

Manon og Gaïa

argh! kan ikke huske hvad hun hedder. Men hun er rar!

Gaïa - som er ret så køn!

Vi spiller Wii!

.. og det går vildt for sig (-:

Elorah & Sara 

Margot og jeg der danser :-)
Der mangler lige Gaïa på billedet - ellers er det her pigerne fra igår :-)

onsdag den 21. september 2011

Weekend med gamle biler og camping!

Ja. Det var lidt af en weekend. Overordnet: trættende.. 

Lige efter skole fredag, kørte vi tre timer 'sydpå' i tre forskellige gamle biler. Jeg kørte sammen med Françoise i 'lastbilen'. Fint nok. Men det er nu lidt hårdt at sidde i en larmende bil i tre timer og kun have fået en müslibar at spise siden frokosten kl 12, efter en skoledag fra 8-18. Men udmattet kom vi frem til campingpladsen, hvor der så ikke var mere pizza, så vi måtte nøjes med at få en ordentlig omgang pomfritter til aftensmad kl halv elleve. Efter gik jeg direkte i seng.. Dvs. jeg gik ind i teltet for at prøve at sove, men da et telt ikke har lydisolering, så gik der altså noget tid før det skete, da naboteltet holdte fest.

Næste dag var dog bedre! Om formiddagen kørte vi 'rally' (jeg sammen med Françoise), en slags orienteringsløb bare med en masse gamle Citroën'er i stedet. Vi kørte rundt i området for at svare på spørgsmål og får at nyde at køre og se de gamle biler. Til frokost parkerede alle bilerne flot i en række, og så var der ellers stor frokost (pique-nique.. hæhæh)! Både med østers, paté, baguettes, Crème Brulée, varmt og koldt etc. 
Château de Crazannes. Og Françoise der bliver hejst op i forsøget på at få et billede :-)
Alexandre, min værtsbror. Tror det var en af hans bedste weekender. Han var i den syvende himmel med alle de gamle biler og folk med samme interesser. 


Om eftermiddagen var der planlagt en fælles tur for alle til... wait for it!.. et museum om sten. FEDT! La pierre de Crazannes er åbenbart en speciel stenart som eksempelvis det hvide hus er bygget af. Men at høre om den samme slags sten i to timer mens man går tur i en skov er altså ikke det vildeste! (Især når jeg heller ikke forstår alt hvad guiden siger)
Men jeg overlevede også det, og efter et dejligt brusebad var jeg klar på aftenens kæmpe menu, der lød på: melon og skinke til forret, moules frites (alt for mange pomfritter og alt for mange blåmuslinger) til hovedret, ost og baguettes efterfølgende og til sidst noget der minder om karamelrand til dessert. Jeg kan godt sige jeg var stop mæt. Og forresten! Blev mig og Françoise nr. 7 i løbet ud af 50, men Emmanuel og Marine blev nr. 2, så de havde lidt mere at prale af ;)



Lige før vi skulle have pique-nique

Stenmuséet krævede sikkerhedshjelme...



Om søndagen var der guided tur til Château de Crazannes, som et et lille fint og meget fransk slot. Det var så til gengæld mere spændende end stenmuséet! Det minder mig om, at jeg har bestemt mig for at købe et fransk slot eller vingård (comme ci comme ça), hvis jeg bliver mangemillionær!
Efterfølgende pakkede vi ellers teltet sammen, spiste frokost endnu engang og kørte tre lange timer hjem igen. I søndags var det også Marines fødselsdag, så havde købt hende et par pilgrimøreringe og tegnet et af mine kort til hende. Hun blev rigtig rigtig glad og kortet hænger nu på hendes dør, hvilket gør mig rigtig glad! Det var fedt hun kunne lide gaven (-:


Ellers har Françoise lovet mig at den her uge spiser vi lidt mere let og med en masser grøntsager, for det mente hun er nødvendigt efter sådan en mad weekend! Tror det er godt nok, haha.

På fredag får vi besøg af Pascal - min områderepræsentant, som kommer for at tjekke alt går godt, og det gør det! Så det skal nok blive en hyggelig aften. Om lørdagen er jeg blevet inviteret til fødselsdag ved en pige der hedder Sara, hvor vi bliver en ti piger der bare skal hygge og spise god mad. Glæder mig rigtig meget. Og så har jeg lovet dem at jeg bager noget til dessert - så det har jeg valgt skal være kanelsnegle! 
Glæder mig helt vildt til at lave dem, har ikke haft mulighed for at lave noget dansk i køkkenet endnu, så det skal nok blive godt! 
Forresten så jeg Hævnen igår med Françoise og Emmanuel, som havde købt filmen lige efter jeg havde fortalt ham om den! Og det var en succes, de synes den var rigtig god :-) Vi så den på dansk med franske undertekster, så det var også fedt for mig at se en film der ikke var synkroniseret.

Salut! 

onsdag den 14. september 2011

En lille fridag!

Idag har jeg fri! juhuu, det er nu dejlig at have fri lige midt om ugen, så føles ugen godt nok kort! Men det er ikke hver onsdag jeg har fri hele dagen, det er kun fordi at fransk blev aflyst, og jeg derfor kun havde en times fysik. Og da bussen går kl 8 derind og kl 13 tilbage, skulle jeg altså bruge 5 timer på skolen på at have et fag, jeg ikke forstår (da det jo er på fransk - ellers har de om øjet, og det er vel nemt nok?)
Så, jeg fortalte det til Emmanuel og Françoise, som straks mente jeg skulle blive hjemme, for det var da latterligt det andet. Jeg spurgte min lærer i tirsdags om det var ok, og heldig som jeg er, har jeg nu haft en ekstra lørdag på en onsdag! 

Så jeg vågnede sent, fik morgenmad.. Ja og en halv pakke chokoladekiks (bare fordi jeg kunne og der var ingen til at fange mig i det.. hahaha!). 
Da chokoladekiksene var faldet til bunds tog jeg ud at løbe, da jeg er begyndt på et løbeprogram, og nu er igang med min 3. uge. Og ja! Jeg holder det. Det går rigtig godt og jeg nyder det ligefrem. Især idag var rigtig lækkert, da vejret var rigtig godt og jeg lige tog et par minutters ekstra løb!

Efterfølgende satte jeg mig udenfor med musik i ørerne og begyndte at tegne, da jeg føler mig helt kunstnerisk her (måske er det fordi jeg har Arts Plastiques (billedkunst) 5 timer om ugen?). Dejlig dag og især da mine venner fra skolen spurgte mig om jeg var syg, haha, det er jo dejligt at vide at de ligger mærke til jeg er væk! (: 

Det går rigtig godt, og jeg glæder mig til den her weekend, hvor jeg skal på camping med min familie til noget gammel bil-træf. Vi tager afsted fredag aften og kommer hjem igen søndag, hvor det også er Marines fødselsdag. Har købt et pilgrim smykke til hende og lavet et meget farverigt kort, så jeg håber hun bliver glad!.
Jeg tror det bliver en rigtig hyggelig weekend, Marine er hvertfald meget begejstret! + vi skal have Moules Frites om lørdagen. Muslingerne og pomfritter er godt hver for sig, såe, hvorfor ikke også sammen?

Mine veninder fra skolen ville også have haft mig med til Nantes her på lørdag, men måtte desværre sige jeg ikke kunne. Men så er det jo godt jeg er her et år, så der er tid til det en af de kommende weekender! :-)



Bisous!

fredag den 9. september 2011

Skole skole skole

Så har jeg haft min første uge i skole, og overordnet set er det gået godt!

Jeg startede tirsdag i 1L1, som er première litterature 1. Françoise kørte mig hen til skolen, og jeg fik nogle informationer på kontoret. De kaldte så på nogle piger fra min klasse, som skulle vise mig til min klasse, vise mig rundt osv.! Så det var rart. De er virkelig søde, men de er nu lidt små! de er fra '95.. 
Skolen er virkelig stor - tror der er omkring 1100 elever fordelt på 3 år, så når klokken ringer og man skal til time, så gælder det nogle gange om at mase sig op ad trappen. Selvom det er en stor skole, er det dog nemt at finde rundt. Lærerne er overraskende flinke, end hvad jeg havde troet de ville være, da vi i Paris modtog, hvad der nærmest var en skræmme-tale omkring de franske skoler - med strikse lærer, mange timer, man skal sidde pænt på stolen osv. Men de er helt nede på jorden og rigtig flinke, og vigtigst af alt, meget åbne overfor mig. Hvis jeg har spørgsmål eller har problemer med noget, skulle jeg bare spørge. 

Men nøj, hvor er mit skema dog bare ringe! Fagene er fine nok, det er slet ikke det. Men hver dag (bortset fra onsdag, hvor jeg har fri kl halv et) har jeg til kl 17.40, og er så hjemme kl 18.30! Argh, føj hvor er det nogle lange dage.. Men man har ikke timer hele tiden.. Næææh nej, normalt har jeg 3-4 timers fri midt på dagen, hvor man ikke rigtig kan lave noget andet end at snakke, drikke te, spise sin frokost. Ej, jeg hader at vente! Men i det mindste har jeg nogle at snakke med, så det er fedt :)

Jeg har også haft problemer med bussen.. hahah.. Den første dag fik jeg mine velkomstpiger til at hjælpe mig finde nr. 270 (der er nok omkring 30 busser som kommer på 5 minutter), og det lykkedes. Der var bare den lille sidedetalje at det åbenbart er to busser med samme nummer! Så jeg sad halvanden time i bus plus en halv time i bil, for det viste sig at den her bus kørte i den stik modsatte retning. Typisk. Men chaufføren var virkelig flink, så efter vi havde kørt ruten fuldt ud, kørte hun mig til Remouillé i sin bil. Elsker flinke mennesker! Og i kan tro Françoise og Emmanuel var nervøse, haha! Snakkede i telefon med Emmanuel, for at forklare ham at jeg var hjemme om en time, og det var næsten en umulig sag. 
Om torsdagen skulle jeg så finde den rigtige bus, men det lykkedes heller ikke, så Françoise måtte hente mig på skolen. MEN fredag! idag. Juhuuu, det lykkedes :) Jeg fik hjælp af en pige som bor i samme by som mig, så fedt fedt. 

Og ja, jeg har fået venner! Jeg snakker med mine velkomstpiger - men som sagt de er meget små. Så jeg snakker med to piger fra min klasse, der hedder Ines og Manon, som er vildt interesseret i mig (og det er rart!), de spørger hele tiden om alt mulig, sørger for jeg forstår samtalen og introducerer mig til deres venner. Og det er vildt fedt, fordi de kender rigtig mange! Tror jeg snakkede med 20 forskellige mennesker idag. Men det er rart at jeg har 'brudt' førstegangsmødet med mange, fordi så er det altså nemmere at finde folk at snakke med.

Idag, har jeg haft en super god dag! Jeg havde i alt fire timers fritimer, og som sagt fik jeg snakket med en masse. Først den ene gruppe og så den anden osv. Og i Arts Plastiques (billedkunst) sagde Ines til mig: "Mie... tu es parfait!" - og det kan man vel kalde et kompliment der vil noget, så jeg blev super glad og en smule genert på samme tid. haha.

Bisous! (har lært det med kindkyssene nu.. juhuu.) 

mandag den 5. september 2011

Klar, parat, skolestart! Imorgen..

Så er der allerede gået lidt over en uge i mit nye hjem - tiden går hurtig selvom jeg ikke har så meget at lave :)
Det er vildt hyggeligt at have fri, dejligt at vågne sent osv., men det er bare ikke det samme som derhjemme, når man har nogle man lige kan være sammen med, eller man lige hurtig kan tage det ene eller andet sted hen. Her er der lidt 'limited options' når jeg har ferie (hvertfald indtil videre), fordi jeg kender jo ikke rigtig nogen udover min værtsfamilie, og de kan jo ikke underholde mig hele tiden. Men det går, og det er ikke fordi jeg ikke laver noget hele tiden ;) Jeg glæder mig bare til at starte i morgen i skole fra 08.10 til kl 17.30, puhaaa! Det bliver godt at have noget at se til.

Ellers har jeg haft en god weekend. I går tog vi til atlanterhavet igen, til en anden by, som var virkelig hyggelig og vist for de rige (alle gik rundt med poloer, guccibælter og smarte solbriller), men en lækker turistby med en kæmpe strand, La Boule. Emmanuel havde lavet sandwich hjemmefra (baguettes med laks og cream cheese, mhmm..), som vi spiste på en bænk omringet af flot natur. Og selvfølgelig var der også medbragt ost og frugt til 'dessert' (: Efterfølgende kørte vi til Guerande, som er Emmanuels anden barndomsby (Paris er vist den første), og gik rundt i den indre by, som var omkranset af en borg. Virkelig fransk, med en masse små butikker med diverse delikatesser. Vi fik crêpes på en lille café, hvor Emmanuel kendte ejeren. Inden vi tog hjem, købte vi også et par macarons (elsker dem.. inderligt!) som Marine og jeg spiste i bilen - de er virkelig gode!

Ellers tog Françoise, Marine og jeg til Agrefeuille i lørdags (en lille by 2 km fra Remouillé), for at at blive indskrevet til diverse fritidsaktiviter, sport osv. Det er ikke som i Danmark, hvor man møder op første gang, og hvis man kan lide det betaler man. Neeej, her var alle byen fritidsaktiviter samlet mødt op i deres sportscenter med hver deres bod, så man kunne snakke med dem, høre om aktiviteten og ellers indskrive sig. Marine bestemte sig for badminton, som jeg også overvejer sammen med volleyball og gymnastik (jeg skal jo opveje alt osten og macarons'), men jeg ville lige vente til jeg starter i skole - for det kan være de tilbyder idræt der også (hvilket de nok gør). Jeg vil hellere have sport sammen med dem fra min skole, istedet for jaeee, hvem hved hvad. ;)
Om aftenen fik vi Moules Frites, som er en klassisk ret, der egentlig bare består af en masse blåmuslinger og en masse pomfritter. Men det er nu altså godt, mhmm, muslinger er lækkert og det er hjemmelavet pomfritter altså også. Til dessert fik vi en crumble pie med naboens æbler og ferskner (den havde Marine og jeg bagt). Lækker mad!
Genbo

Ellers går det godt! Jeg har fået købt ind til at starte i skole (hvilket jeg gør imorgen, yes!) og det er helt vildt billigt her. De tusser der koster 150 derhjemme, koster omkring en tredjedel her. Det samme med alt andet inklusiv magasiner. Hvad tager man for et woman-blad i Danmark? 40 kr, argh 35? Jeg ved det ikke, men her koster det 10-15 kr og billigere, hvis man får et abonnement.  
Jeg har også fået nyt simkort nu, dvs. nyt mobilnummer også, så det ikke koster det vide ud af øjnene at skrive til min fremtidige venner (hahahha...) 
Bisous!


Marine, min værtssøster :)




torsdag den 1. september 2011

Baguettes med ost! Mhmm..

Så er jeg begyndt at vænne mig til at bo her! Nu ved jeg hvor glassene skal stå, og på hvilke tidspunkter vi spiser, hvad der mangler at blive sat på bordet osv. Det er fedt, så begynder man at føle sig som en del af det hele i stedet for at være en gæst (: De er også gode til ikke at give mig 'særbehandling', det skal forståes på den måde, at hvis jeg spørger om de har brug for hjælp eller der er noget jeg skal gøre, så nægter de ikke og spiller høflige, men jeg får lov til at hjælpe til! 

Lige nu har jeg 'ferie' en uge, og så skal jeg starte i skole på mandag.. (eller så var det tirsdag? Bliver helt i tvivl!) I søndags tog vi til en by ved Atlanterhavet, for blandt andet at besøge noget af deres familie - som er ret stor, da Françoise har 5 søskende og Emmanuel 2, med hver deres familie. Men vi kom derhen og sad og fik noget kage og noget kaffe. Det er så sjovt at jeg ikke helt har lært det med at give kindkys endnu, fordi man giver forskellige antal kindkys i hver sin region. Og til den her lille familie tam tam, var der åbenbart familie fra en anden region. Det vil sige, at jeg troede man skulle give to (fordi det har det været indtil videre), men nææh nej, det var fire! Men det var nogle hyggelige timer, og der var flere af dem havde været i Danmark før og tilmed havde venner i Hillerød (Det tog mig noget tid at forstå hvilken by de mente, da de har liiiiidt svært ved at sige Hillerød, haha)



En af dagene var Marine, Alexandre og jeg ude hele dagen. Først tog vi hen til La Ferme (deres lille værksted, som ligger meget idyllisk ved vinmarker og gamle gårde), for at vaske og reparere tre gamle cykler. Bagefter handlede vi lidt ind, for efterfølgende at køre ud på svæveflyver-landingsbanen, hvor vi fik 'pique-nique' (hahahah, selvfølgelig ikke bare skrevet på normalt engelsk Picnic.) Så hjalp vi 4 svæveflyvere på plads, så de var klar til at lette.. Det skal lige siges klokken nu var fire og vi havde været afsted siden kl 9 om morgenen.. Så jeg var pænt træt. Og til min overraskelse skulle vi ikke hjem, men derimod ud at cykle - så vi cyklede rundt i landskabet en times tid. Hvorefter vi skulle vente på Alexandre en ekstra time. Vi var hjemme klokken lidt over 7 og jeg var helt smadret og rød i nakken! Men det var en hyggelig dag, selvom den var lidt lang (:

Igår var jeg i Nantes med Marine, hvor hun viste mig de gode butikker, hvilke der var dyre og billige osv. Jeg skulle også have et par sorte ballerinaer, men det er lidt svært at finde, når de skal være uden små, nuttede sløjfer, uden hæl og så må de hellere ikke koste 50 euro. Så jeg fik slæbt Marine gennem samtlige skobutikker, men jeg tror hun syntes det var meget hyggeligt - selvom jeg var lidt kræsen. Og hey! Det lykkedes jo at finde lige dem det skulle være til 20 euro, hehe. 
Inden vi tog bussen hjem, delte vi lige en kæmpecroissant på en græsplæne midt i byen - rigtig hyggeligt!

Hvis jeg bliver tyk, så skyldes det altså ikke at jeg skal nå at smage alle de varianter af brød og kage de har i alle de bagere, men også at vi får ost og baquettes til både frokost og aftensmad..